Hos teknikentreprenøren Caverion A/S er der altid helt styr på værktøjerne.

Takket være brugen af materiel- og værktøjsstyringssystemet TraceTool har Caverion altid 100 procent styr på placering og status for koncernens værktøjer og køretøjer, forklarer værktøjsansvarlig for Storkøbenhavn, Mogens Johansen.

Vi registrerer alle værktøjer og kan hele tiden tjekke op på, hvor de befinder sig henne. Det er helt sikkert med til at spare os en masse penge.

Mogens Johansen anslår, at alene brugen af TraceTool er med til at spare Caverion millioner af kroner hvert år på værktøjsbudgettet.

Hvis der kommer nogen og skal bruge et værktøj, jeg ikke lige har på lager, kan vi slå op i TraceTool og se, hvor det nærmeste værktøj befinder sig henne. Er det på en byggeplads eller et site i nærheden, kan vi køre ud og hente det med det samme, hvis det ikke er i brug.

Har automatiseret de manuelle processer

Mogens Johansen har sin daglige gang på Caverions hovedcentral i Skovlunde, der er én af Caverions to hovedværktøjs- centraler i Danmark.

Størstedelen af de værktøjer, der benyttes på Caverions projekter på Sjælland, passerer forbi centralen i Skovlunde, hvor der er registreret over 4.400 værktøjer i TraceTool.

Tidligere blev der holdt styr på hvert enkelt værktøj via papirmapper og et pc.baseret databasesystem. Men i dag har TraceTool fuldstændig erstattet de besværlige manuelle arbejdsgange og effektiviseret den daglige lagerstyring. Navn og værktøjsnummer registreres i TraceTool, som automatisk registrerer, hver gang det pågældende værktøj skannes ud til en bestemt opgave.

Alt fra skruetrækkere til store lastbiler er efterhånden blevet registreret i systemet, fortæller Mogens Johansen.

Vi har fuldstændig automatiseret de processer, der tidligere krævede pen og papir. TraceTool sender automatisk en mail ud til rette vedkommende, når eksempelvis en stige skal til det årlige godkendelsestjek, eller et værktøj skal ind til kalibrering.

Også udlejningsperioder kan defineres i TraceTool, så den udlejningsansvarlige automatisk får besked, når perioden er ved at udløbe, hvilket hjælper virksomheden i deres daglige arbejde.

Over 1.000 Caverion-medarbejdere bruger nu på daglig basis TraceTool.

Skal vi også hjælpe dig i gang med at spare tid og penge med det samme?

Glimrende service

Mogens Johansen har været mere end tilfreds med CalWins service på systemet.

Finder vi et eller andet, der skal rettes, ringer jeg bare til CalWin, og så bliver systemet tilpasset med det samme.

Om Caverion A/S

Caverion designer, producerer, drifter og vedligeholder brugervenlige og energieffektive tekniske løsninger til alle typer bygninger, industri og infrastruktur.

Caverions ydelser og løsninger bruges blandt andet i kontorbygninger, butikker, boliger, offentlige bygninger, infrastruktur, industrianlæg, marine og offshore.

Caverion A/S har en omsætning på 1 milliard kroner og 1.000 ansatte i Danmark. Caverion koncernen havde i 2016 en omsætning på ca. 23 milliarder kroner og 17.000 ansatte i 12 lande i Europa.

Om TraceTool

Materiel- og værktøjsstyringssystemet TraceTool er et intelligent system til styring af en virksomheds værktøj og materiel. Fællesværktøj, værktøj ude på entrepriser, værktøjet i bilerne styres automatisk og simpelt via TraceTool.

Via TraceTool kan man også styre sin interne og eksterne værktøjsudlejning, ligesom man kan bruge det til at få helt styr på de lovmæssige eftersyn i henhold til stærkstrømsbekendelsen. TraceTool er derudover også styring af medarbejdere, uddannelser og certifikater.

TraceTool anvendes i dag af mere end 300 danske entreprenører og installatører.